Sprache

  • Dansk
  • Deutsch
  • English
  • CRL_Alm_01
  • CRL_Alm_02
  • CRL_Alm_03
  • CRL_Alm_04
  • CRL_Alm_05
  • CRL_Alm_06
  • CRL_Alm_07
  • CRL_Alm_08
  • CRL_Alm_09
  • CRL_Alm_10

Byer i nærheden

Druckversion

Ribe: Med sin fornemme status som Danmarks ældste og bedst bevarede by, tilbyder Ribe sine gæster en helt enestående atmosfære. Kun få steder i landet ser man som her hele den middelalderlige bykerne bevaret med gamle bindingsværkshuse og brostenbelagte gader. Bestandigt fanges øjet af nye indtryk; med ét rejser Domkirken sig for enden af en gade, eller man får uventet kig til de flade markenge, hvor køerne græsser uforstyrret.
Men også detaljerne gør Ribe til en ganske særlig by: Bindingsværkshuse med smukt udskåret træværk, døre med kunstfærdige dekorationer og gadelamper, som de så ud på oldemors tid. Byen vrimler med historiske minder, men er på ingen måde et museum.

En aktiv ungdom sørger for, at der til stadighed er liv under de røde tegltage, og om sommerren hersker, der en næsten sydlandsk stemning på byens torv. Året rundt byder Ribe på et væld af aktiviteter. Besøg de mange museer og kirker, eller tag en tur til Vadehavet og Mandø, hvor naturens stærke kræfter hersker. Gå på indkøb i de hyggelige butikker - det giver måske appetit til et lækkert måltid på en af de mange restauranter og caféer.

Esbjerg: Den sydvestjyske hovedstad er et besøg værd. Her forenes tidevandets unikke rytme og den friske luft med moderne cityliv, sjove oplevelser og masse af flotte seværdigheder. Tag en fridag til sightseeing, shopping og kulturoplevelser - eller oplev Danmarks store havneport mod vest fra vandsiden på en havfrisk rundfart. Esbjerg byder på masser af highlights - b.la. den internationale Esbjerg Kammermusikfestival og andre muskifestivaler samt i august en flot, flot festuge for hele familien.

Tønder: Besøg den maleriske by Tønder, som er Danmarks ældste købstad. Her er et herligt bymiljø med snoede gader og idyllsike huse og et stort udvalg af specialforretninger.
I julemåneden er Tønder kendt for sit julemarked og Det gamle Apotek, som rummer Skandinaviens største juleudstilling.

Møgeltønder: Møgeltønder ligger kun 5 km. fra Tønder, den lille landsby er indhyldet af charme og historie. Oplev f.eks. Schakenborg Slot og få en rundgang i byens smukke kirke.

Flensborg: Besøg denne smukke købsstad ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Kun 70 km. fra Rømø. Her ligger blandt andet shoppingcentret City Grossmarkt.

Friedrichstadt: Byen, der i sin tid blev bygget af hollandske indvandrer, byder på idyl & charme. Facaderne er dekorerede efter den bedste hollandske stil og danner rammen om byens udtryk. I byen er der rig mulighed for shopping. 

Sild: Tag en tur med den hyggelige Sylt-linie til den tyske ø Sylt. Om bord på færgen er der mulighed for at købe mad og billigt slik, mm. På øen vil der være mulighed for at leje cykler, man kan tage sig en cykeltur og opleve den paradisiske ø på tæt hold. Der foregår mange aktiviteter på øen hele året igennem.