Praktisk info
På Rømø Islændercenter gør vi meget ud af sikkerheden for både rytter og
hest. Alle ryttere vurderes individuelt og hesten tildeles ud fra den enkelte
rytters evner. Alle får udleveret en ridehjelm og alt udstyret tjekkes løbende
af vores rideguider.
Vi anbefaler at alle ryttere har gummistøvler eller
lukkede sko på uden snørrebånd. Desuden anbefaler vi løstsiddende joggingbukser,
undgå jeans.
Rideerfaring
For at sikre alle en god
oplevelse har vi opdelt hold/ryttere i
to kategorier: BLÅ og RØDE
BLÅ : For
dem der aldrig har redet, og dem der har lidt erfaring i at ride. Turene foregår
i skridt, trav og tölt. Det er op til rideguiden at vurdere om alle er dygtige
nok til at galopere - tempoet afstemmes efter den svageste rytter. Typisk er der
mellem 8-10 deltagere på de BLÅ ture. Der hjælpes med opsadlingen.
RØD : For
dem der har en god portion erfaring i at ride, og behersker alle hesten
gangarter UDEN problemer. På turene rides der i højt tempo, og det forventes at
man kan ride i fri galop på stranden. Typisk er der mellem 14 - 16 deltagere på
disse ture. Det forventes at man selv kan sadle hesten
op.
Reservation
Al booking foregår hos Hotel
Kommandørgården på tlf: 74755122.
Har du booket et ophold med ridning får du
udleveret en tidsplan for rideturene ved ankomsten.
Ridegæster ude fra får
oplyst et mødetidspunkt ved bookingen.
Før vi rider
ud
Ved al ridning er der 45 min. strigling, opsadling og
instruktioner inden rideturen og 15-30 min. strigling/hovrensning efter
rideturen. Vi gør meget ud af, at alle instrueres i korrekt tøjleførring og brug
af schenkler - ikke kun for rytterens skyld, men også for hestens skyld. Vi
forbeholder os ret til at ændre dagturene ved for få deltagere. Der er dog hele
året rundt altid 2 timers daglig ridning.
AL omgang med hestene foregår
på EGET ANSVAR










